Bestseller fyrer 15
Bestseller opsagde tirsdag 15 medarbejdere.
Dette bekræfter Kommunikationsdirektør i Bestseller Mogens Werge, der siger, at Only er det eneste tøjmærke, der er ramt af sådanne nedskæringer.
- Vi tilpasser løbende vores organisation til den aktuelle situation. Det skal man gøre, og det er det eneste ansvarlige, selv om det er hårdt for dem, det går ud over, siger Mogens Werge.
Samtidig er Bestseller dog klar til at bevæge sig ind på det amerikanske marked med tre andre tøjmærker, heriblandt Vero Moda.